CoolStuff har set ret ens ud i løbet af de seks år vi har eksisteret på nettet. I slutningen af 2008 foretog vi dog visse forandringer, men det var mere et ansigtsløft. Lidt forandringer i farver og i form, men i princippet var de samme ting på det samme sted som du kan se:
Sådan kunne vi godt fortsætte, men det vil vi ikke. Siden er for mørk, billederne er for små, produkterne bliver ikke løftet frem på den rette måde, og købsprocessen ikke tilstrækkelig tydelig. Derfor tog vi kontakt med nogle designbureauer og bestilte et designforslag. Vi vil ikke vise forslaget endnu, men her kommer en lille forsmag:
Her forleden havde vi en god, kreativ dag med Kristina, Nico og Gustaf fra Doberman helt anderledes i forhold til vores almindelige arbejdsdage (som jo også er gode, men på en anden måde). Vi er lidt usikre på, hvad vi kom frem til, men forhåbentlig fik Doberman et godt billede af, hvad vi er for nogle, før de giver sig i kast med den nye side. Det arbejde starter nemlig nu - designforslaget var mest bare... et designforslag. Her kan du se nogle billeder fra workshoppen!
Nu venter vi med spænding på, hvad de vil præsentere for os! Naturligvis er vi med til at godkende arbejdet, så den færdige side bliver ikke en total overraskelse, men alligevel... Vi er dog overbeviste om, at vi er i rigtig gode hænder
Vi håber at kunne vise lidt flere sneak peaks under rejsens gang og også lade jer teste den nye side forud for lanceringen, så vi virkelig er sikre på at det fungerer 100 %! Lanceringen forventer vi bliver omkring april måned.
Kommentarer
blog comments powered by Disqus